Nordvestjysk Energiteknik

En Seriøs Sparringpartner

Nordvestjysk Energiteknik er en pålidelig samarbejdspartner, der hjælper jer til at vælge den rette energiløsning til netop jeres ejendom
Firmaet er startet i 2015 af Niels Rosenvinge Lundbye, som har en håndværksmæssig baggrund og en stor indsigt og viden omkring alle former for miljø-og energiforbedringer.
Vi ved alle, at det er særdeles vigtigt at reducere CO2 udslippet, for at imødegå store klimatiske forandringer – derfor er det også særdeles vigtigt, at være med til at råde og vejlede omkring løsninger, der bidrager til en grønnere energi – hvilket betyder flere CO2 neutrale løsninger – hvor solen, vinden og biobrændsel er grundlaget herfor.
Derfor er alle typer varmepumper og biobrændselsanlæg at anbefale.
Nordvestjysk Energiteknik varetager rådgivningen, projekteringen samt sælger det den rette løsning til den rigtige pris.

Alle installationer udføres af erfarne og autoriserede håndværkere – vvs’er, elektrikere samt kølemontører. Alle med VE -certifikat.
Vi laver et uforpligtende tilbud der indeholder anlægsudgiften, den årlige driftsbesparelse og reduktionen af CO2 udslippet.

Vi beregner også tilbagebetalingstiden på alle opgaver og kan være behjælpelige med finansieringen, om det måtte ønskes. Det betaler sig, at investere i grøn energi og være med til at udfase de fossile brændstoffer – dette til glæde for dig selv og kommende generationer. Firmaet har domicil i Nationalpark Thy på Vang Gl. Skole – og har kontorfællesskab med Arkitektfirmaet A.N. Arkitekter.

Sociale Medier